Konen og æggene
Både den trykte udgave af denne netavis og tanten i Titangade har i denne uge kunne notere sig, at nu er ligestilling også nået til skilsmisserne. Begge aviser har læst i et nyt grimt-layouted-magasin med overskriften ‘Dating – inspiration til singlelivet’, at i tre ud af fire skilsmisser, er det kvinden, der ikke gider længere.
Hvis kvinderne overhovedet når til afsnittet med afkom og mage. For siden jul har jeg mindst en gang om ugen haft en fertilitetslæge i øret, der har råbt højt om, at ‘danske kvinder er en endnu større trussel mod den danske overlevelse end klimaforandringer!’. De venter for længe. Først uddannelse. Så mand. Men mand kommer ikke, for vi tror på forelskelsen, og så pist væk borte – ingen æg!
Æggene skal tilbage i rugekassen sammen med en fornuftig indstilling til kærlighed. Den mere pragmatiske af slagsen, der giver kager i ovnen. Gerne hurtigt og tidligt, længe inden de tredive. For vi skal være som mændene: De som er så fornuftige med deres fod på karriere og tilbud om det ene og andet, samtidig med, at de gerne vil fise og fare, og få røven på komedie med drengene i byen, eller foran computeren. Når de er hjemme i arnens ild, bliver de ordløse, målløse, konfliktsky, frygtsomme, egocentriske og afmægtige. Det mener psykologen, der skriver i Danmarks nye magasin for de datinggale, og det gider kvinderne ikke finde sig i, skriver de videre i aviserne.
Så bliver de skilt. Men det er forkert, mener Liberalisten – høj, flot mand og enhver gendoktors drøm.
”Hvad er det med parforhold i dag? De bliver skilt på grund af bare lidt modgang,” siger han på vores første date, som jeg har kastet mig ud i, selvom jeg ikke helt tror på møder af den konstruerede slags, og især fordi jeg ikke tror på Liberalisten og jeg. Men jeg tropper op et sted i tanken mellem strategi og ydmyghed over den iver jeg møder.
”Man skal jo ikke blive sammen for enhver pris,” svarer jeg tilbage.
”Man skal holde sammen, hvis man har fået børn. Det er min klare overbevisning. Nå, fortæl mig ALT om dig selv – hvem er du?!”
”Mig? Du ved jo godt lidt om mig. Hvad mener du? Barndom og den slags ting? Vil du gerne høre om min hippieopvækst på gård a la Svanholm, lilleskole og en stor skilsmisse af en familie med 117 halve søskende?,” siger jeg, der hader det spørgsmål, for det er det mest tåbelige at stille og forestille sig besvaret en eftermiddag. Det tager som regel lidt længere tid. Et halvt liv eller deromkring.
”Kun halve?! Vores familie – Edelweisserne – går tilbage i en lang og lige linje til Hans Tausen. Vi er også senere blevet lidt vingeskudt. Men jeg tror på familien. Mit ønske er at danse vals her i det nye år. Få et hus oppe nordpå. Sifte familie. Mødes med vennerne i weekenden, drikke rødvin og grille. Skal det være os to, der tager valsen i det nye år?”, spørger han.
”Nej,det tror jeg ikke!” siger jeg.
Men Liberalisten tror på sit initiativ og tager sig den frihed at spørge mig igen, og jeg tænker, at jeg stadig må prøve at gøre som lægerne siger, imens jeg endnu har æg. Så vi mødes på date nummer to og går en tur i mit hood på fristaden, der i januarmørket ligner en træt afblomstret fæstning.
”Nu er du jo en superliberalist, så du må jo virkelig tro på et sted som Christiania?”, siger jeg, for meningen er, at vi skal trave og snakke, og på den måde afgøre hinandens materiale.
”Ja, som det fri initiativ det er, så gør jeg, men ikke så længe de ikke overholder landets love, og det gør de jo ikke. Se! Derovre faldt nogle af vores frihedskæmpere under krigen,” siger han og peger på udvaskede punkter og fortæller videre om krudt og kugler, for Liberalisten sværger til krig, og rejser gerne ud for at føre den, så dem derude indretter sig efter os.
”Hvad så med velfærdsstaten?,” spørger jeg, da vi er nået til en café.
”Som jeg altid siger: Vi betaler som til et seksstjernet hotel, men vi får som om, vi bor på et vandrehjem!”
”Hvad mener du præcist? Hvordan kommer det til udtryk? Vi har f.eks. et af verdens mest åbne og dyre uddannelsessystemer, som vi ovenikøbet får penge for at være i?”
”Det ved jeg ikke noget om. Men f.eks. når man ringer til Københavns Kommune og skal have fat i en eller anden forvaltning, så kommer en duttone, så en telefonsvarer, mere ventetid, og endelig når man kommer igennem, er forvaltningen lukket!”
”Nå! Det er da ikke noget reelt problem!”
”Synes du ikke? Jeg synes, det er et stort problem,” siger Liberalisten, og vi går side om side nedad havnen, hvor jeg bor, og han siger:
”Jeg har gået og tænkt. Du har ret! Det skal ikke være os to!”
”Ok! Det var da godt! Hvordan er du nået til den konklusion?”
”Jo. Vi to deler ikke de samme familieværdier!”
”Nå! Hvad mener du? Jeg vil jo meget gerne giftes og have børn og al det.”
”Jo, men du er sådan en kvinde, der vil gå efter fire år.”
”Javel! Hvorfor siger du det?”
”Jo, jeg ved godt, at det er ærgerligt, for du har virkelig sådan en flot måde at bære din krop på, du er interessant, og på mange måder mere begavet end de kvinder jeg plejer at møde, men du er al for selvstændig.”
”Det kommer bag på mig, at du siger det. Jeg har jo fortalt dig, at jeg tidligere har været i et forhold i 13 år. Dét synes jeg egentlig ikke er et udtryk for at give op for tidligt. Det jeg mener og siger, er jo bare, at man skal være forelsket for at det kan blive til noget.”
”Lige præcis! Dit krav er, at du vil være forelsket. Det er man jo ikke efter fire år, og jeg vil ikke risikere at sidde der forladt af kone og børn.”
”Jamen, jeg mener, at man skal være forelsket som udgangspunkt, hvis man overhovedet skal have børn sammen!”
”Nå. Javel. Skal vi tage hjem til dig?”
”Nej!”, siger jeg til Liberalisten, der prøver, for det er det han tror på, og han har hele 11 måneder at finde en at danse vals med. Jeg afviser og fortsætter min gambling med æg.
Camillalaerkemors's Blog 
Jeg læste indlægget med et smøret grin og et par latterudbrud. Liberalisten lyder lidt som det empiriske belæg for psykologens profil. En kassetænker, med en tjek-liste i rejsetasken. Kom til at tænke på en opdateret udgave af Mads Skjern.
Han skal nu nok finde en at danse vals med. Muligvis sådan en som min egen super-liberalist fætter, med penthouse på den hippe havn, konvertibel men minus kæreste, kalder “en spermjæger”. Panik-single med øje for mænd med gode gener og “tjek på livet”.
Morsomt indlæg! – og dog tragikomisk. Hvor blev luderen forøvrigt af?
Moe
January 10, 2008 at 2:13 pm
Drengerøv…muligvis det værste der er sket med mandekønnet (og i den grad fremelsket af kvinder). Et kig på datingsiden Elitedaters afslører at netop denne kvalitet er i overraskende høj kurs hos højtuddannede, intelligente, kønne kvinder i 20-30 års alderen. Jeg fatter det ikke. Flere gange er det blevet sagt af professionelle, at kvinderne går pga. manglende respekt for manden, hvilket ikke kan undre, når drengerøven i slutningen af 30’erne stadig sidder foran sin playstation med gutterne og stadig klæder sig som en på 25. Det er tydeligt, at den voksne i dagens samfund desværre i stigende grad er kvinderne. Men det viser vel, at mænd og kvinder i dag er snotforvirrede omkring, hvad en mulig partner skal indeholde. Måske fordi forventningen (kravet?) om den livslange forelskelse jo da kun er rimeligt!
A.
January 10, 2008 at 2:18 pm
Camilla, du har ret i nogle ting – men ikke i alle. Man kan godt sætte børn i verden, uden nødvendigvis at have fundet den perfekte livsledsager. Et sådant valg kan virke oplagt af fem simple årsager:
1.) Den største og vigtigste kvalitet ved den kommende far til dit barn, er IKKE dine følelser for denne far, men snarere din evaluering af hans EVNER som far. Din forpligtelse i denne evaluering er først og fremmest over for dit kommende barn, og ikke over for dig selv! Evalueringen af din livsledsager er derfor nødvendigvis sekundær i forhold til vurderingen af en mands evner som far/forælder.
2.) Ingen rationelle og velfungerende forældre fortryder deres børn. Det vil du derfor nok heller ikke gøre. På den baggrund står det derfor uomtvisteligt, at du IKKE vil fortryde at sætte et barn i verden selv om du ikke lever i en fast tilværelse med barnets far.
3.) Barnet vil ikke senere i livet fortryde at være sat i verden, blot fordi opvæksten ikke foregår i en komplet kernefamilie. Hvis dit barn får en sund og normal opvækst, vil barnet være glad for sit liv uagtet om du bor sammen med barnets far eller ej. Og da specielt hvis kriterie 1 er opfyldt (faderen er en god far).
4.) Du er i Danmark i stand til at give dit barn en sund og normal opvækst, selv om du er alene-forælder. Der er intet uomtvisteligt krav om at man skal være to forældre for at sætte sunde og raske børn i verden.
5.) Ved at sætte børn i verden mens du kan, og har energien til det, sikrer du både dig selv og barnet maksimale muligheder i forhold til at skabe en glad og positiv fremtid. Din søgen efter en livsledsager til jer begge kan fortsætte uagtet at baret allerede er kommet til verden, og uagtet hvem faderen er.
6.) Dit kommende barn får glæde af dig i længere tid hvis du er en så ung forælder som muligt. Jo senere du får børn, jo tidligere dør du fra dem. Jo længere du lever, jo længere har dine børn glæde af dig.
—
Det er ikke ensbetydende med, at du skal vælte i byen den kommende weekend, og lægge en bolle i ovnen med den nærmeste villige. Men det ER en række kriterier du ikke kan ignorere, og som minimum bør indgå i din evaluering af din situation.
– Jesper
Sommer
January 10, 2008 at 2:57 pm
Og der skulle så have stået “6 simple årsager”, hvis ellers man ramte rigtigt på tastaturet.
🙂
– Jesper
Sommer
January 10, 2008 at 2:58 pm
Til min søster i ånden.
Først og fremmest ville jeg lige sige, at jeg nyder at læse dine små Carrie Bradshaw inspirerede indlæg her på Politikens hjemmeside. Hvad kalder du din journalistiske skrivestil? Ad hoc journalistik?
Anyways; Der er efterhånden en del kvinder, som beskriver og udleverer deres noget omflakkende singelliv i forskellige forummer, klummer og artikler hvilket giver os fyre flere gode grunde til at overveje vores situation (i forhold til jer). Disse overvejelser kan du enten tage til dig og bruge efter behag eller ignorere helt.
Jeg er selv singel og elsker dette liv på godt og ondt- en af mine overvejelser i forhold til dit seneste indlæg er dog hvorfor I på en første date har det med at tale om familieforhold? Og allerede på anden date taler om familieværdier og fremtidsplaner???? Jeg mener, hvis min date spurgte mig om hvor jeg så mig selv om 10 år på en anden date, så ville jeg højest sandsynligt sige noget i stil med- ”øhh, jeg kommer i tanke om at jeg har glemt at aflevere nogle videofilm! Vi tales ved.”
Singel livet bør være sjovt og uforpligtende i opstarten, medmindre man er desperat- og er man desperat, tja hvorfor så vente? Der er mindst 100.000 desperate mænd og kvinder her i hovedstaden, som hader ensomheden, så hvad er problemet? Det skulle efter min mening være muligt at hooke up med en god fyr. Noget tyder dog på, at man hellere vil lide i ensomhed end at tage en chance, fordi hvis fyren ikke passer til Le Klint lampen i stuen så er det en katastrofe right?
Dine indlæg virker ikke specielt opmuntrende på de singler, som for alvor har ondt i singel livet. Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i dine journalistiske prioriteringer, men det ville for en gang skyld være rart at læse en singel historie, der ikke ligger vægt på hvor tåbelige mænd er og hvor synd det er for de stærke kvinder som er ofre for en skæv samfundets udvikling. Vi er stadigvæk mænd som ønsker at ha’ det sjovt og blot ønsker at få jer til at grine og føle jer specielle, men indlæg som dine er ikke ligefrem med til at åbne op for en blomstrende singel kultur. Jeg vil skynde mig at sige at mit eget singel liv ikke fejler noget, men der er gode mænd derude, som er søde og har gode værdier, men som af en eller anden grund føler sig kørt over af for høje forventninger fra kvindernes side. Disse mænd ligner ikke alle sammen en kloning mellem Brad Pitt og Rossel Crow, men de er alle sammen gode mænd. Det ville kvinderne hurtigt opdage hvis I bare ville få styr jeres puritanske selvbevidsthed, og komme lidt ned på jorden og indoptage gutternes kejtethed og generthed- og se lidt igennem fingre med at de ikke altid siger de rette ting fordi vi er mindst lige så forvirrede som jer. Jeg tænker på, hvor er legen mellem kvinderne og mændene blevet af? Og hvorfor skal det hele være så skide alvorligt?
Hvis du kunne begynde at give dine medsøstre håb om et sundt forhold- så er vi mænd på! Vi er nogle som stadigvæk hylder kreativiteten, livsglæden og drengerøven på den ansvarsfulde og fede måde.
De bedste hilsner
Christian Cæsar Jensen
Jensen
January 10, 2008 at 3:01 pm
Anders, har du ikke hørt udtrykket “voksen er den, der har lært atter at være barn”?
Jeg sidder gerne ved min Playstation sammen med gutterne (eller min datter på 2½) selv om jeg er 34, og hvad i alverden skulle der være galt med det? Jeg får mere interaktiv og social underholdning ud af min spillekonsol end de fleste får ud af at sidde forstenet foran deres fordummende TV serier og reality-shows om lysekroner eller indholdet af kendte menneskers køleskabe…
Må man ikke være en drengerøv, hvis man samtidigt er en reflekterende een af slagsen?
– Jesper
Sommer
January 10, 2008 at 3:05 pm
Jeg forståe heller ikke helt hvor Anders A, vil hen, med sin “drengerøvs”-bashing? Måske han kan forklare? Er så evigt enig med Jesper hvad dette angår. Jeg kan ikke se hvordan et jakkesæt eller en lomme-pc skulle kvalificere en ung mand som sæddonor?
hilsen en reflekterende drengerøv
Moe
January 10, 2008 at 3:50 pm
Halløjsa,
tak for kommentarer – nogle mænd har det jo med at forsvinde foran skærmen i stedet for at finde ud, hvordan den bedre halvdel har det. Ikke fordi hun nødvendigvis står og flår i ham, men måske netop fordi man ikke gider tage sig af de problemer, der evt. måtte være i parforholdet.
Eller bare være opmærksom på de udviklinger der hele tiden sker mellem to mennesker.
Jesper – du lyder ligesom fertilitetslægerne – at man må til at tænke lidt pragmatisk, når det gælder at finde en partner at få børn med. Jeg er stadig af den overbevisning at vedkommende skal få det til føles rigtig godt indeni mig, før jeg får børn med ham – Liberalisten fx: Pæn, sød, klog, sikkert også en god far – men ingen klokker ringer i mig. Synes du så den går?
Hej Christian,
du kan have ret i at det er på tide at hylde singlelivet som det gode liv det også er, i stedet for at lægge under for det ‘rigtige liv’ med dig, mig og vi to. Selvom denne her date ikke fungerer, er det jo netop også det som er sjovt ved singlelivet, at man møder andre mennesker, hvor situationen kan være småabsurd, fordi man lynhurtigt dømmer, afgøre og lidt for hurtigt spørger til noget som familieværdier.
En veninde sagde en gang til mig, at man skal leve sit singleliv, som om man er single resten af livet. Det prøver jeg også. Det kan lade sig gøre, men andre gange lykkes det bestemt ikke. Hun gjorde det godt, men brugte da det meste af sin tid på at finde en mage – hun fandt ham som 40-årig og fik barn derefter.
Er det ikke en meget menneskelig drivkraft at lede efter en mage? Som regel gør jeg det, men jeg får også perioder af direkte ego-lykke, hvor jeg virkelig nyder mig selv og min frihed. Men det er bare anderledes for kvinder end mænd – biologien du ved…
🙂
Camilla Lærke Mors
January 10, 2008 at 4:16 pm
Camilla, jeg ville næppe “lyde ligesom fertilitetslægerne” hvis diskussionen var ansigt til ansigt. Jeg tror de går meget op i DIG og DIN livmoder og DINE chancer for at få børn. Omvendt synes jeg, at jeg forsøger at sætte fokus på barnets trivsel og eksistens – samt det faktum at en del af beslutningsgrundlaget lige nu er baseret på et emotionelt skævt grundlag (du kan nødvendigvis ikke føle kærlighed for et barn der ikke er født, men som du for alt i verden elsker og ikke fortryder at have givet liv).
Liberalisten lyder ikke som om han var det rette valg for dig, for en del af hans livsværdier gik dig imod. Og de livsværdier ville han naturligvis i givet fald påvirke jeres fælles barn med.
Men du bør ikke udelukke chancen for, at du kan falde over en perfekt potentiel far, som har alle de rigtige kvaliteter og livsværdier (i dine øjne), men som du af uransagelige årsager bare desværre ikke bliver forelsket i.
Samtidigt kan du ikke udelukke, at du bliver smask hamrende forelsket i en fyr der overhovedet ikke vil have børn, eller som måske slet ikke KAN få børn.
Lige så lidt som du kan bestemme hvem du bliver forelsket i, lige så lidt kan du bestemme om din næste forelskelse er med en mand der har det rette potentiale som far til dit barn.
Gav det mere mening?
– Jesper
Sommer
January 10, 2008 at 4:51 pm
Biologien, lige præcis og derfor kunne man så spørge: Hvorfor får man børn?
– For at reproducere, for at holde gang i befolkningen og deri ligger drivkraften efter en mage?
– For at blive lykkelig? Har det noget at gøre med lykke? Kan man ikke blive lykkelig uden børn?
– Adoption? Jorden er jo i forvejen fyldt med for mange og for mange uønskede børn
Ligger vi i virkeligheden ikke under for, hvad der forventes af os, af konventionen, når vi ønsker disse børn så højt?
Fransen
January 10, 2008 at 4:57 pm
Jo, vi leder efter den rette mage! Eller det gør jeg i hvert fald. Men min pointe er bare at, uanset biologiske ure eller ej, vi snyder os selv for fede oplevelser, hvis vi i udgangspunktet for en date, søger at få alle brikkerne til at falde på plads med det samme. Jeg har datet en hel del det seneste halve års tid og nogle af de mest kedelige dates jeg har været på, er dem hvor jeg har været udsat for en survay undersøgelse. Jeg er ikke bange for at svare på intime spørgsmål- men at date handler for mig om alt andet end at måle værdier, status og årlig indkomst. Måske du er nået til et punkt i din tilværelse hvor du er træt af at spilde tiden, men ligger du alligevel ikke under for en antagelse om det perfekte ”forhold”? Ikke at der er noget galt i det, bort set fra at du måske snyder dig selv for en spontan udvikling sammen med et andet menneske.
Jeg erfarer selv på egen krop hvor kontrolleret vi er blevet i vores partnervalg og jeg er seriøst ved at være træt af følelsesmæssig centralstyring. Jeg søger de flygtige møder her i storbyen og prøver grænser af for ikke at vende tilbage til et habituelt adfærdsmønster, hvor man gentagende gange vælger de samme karakteristika hos kvinder og derfor konstant fejler. Singel livet handler for mig om risikovillighed og måske klapper fælden så en dag.
Din venindes råd lyder lovende, bortset fra at det måske er en anelse sent at blive mor i en alder af 40 år.
Men bedre sent end aldrig…right?
De bedste hilsner
Christian
Jensen
January 10, 2008 at 5:12 pm
Hej Jesper,
jo, det giver mening, og er selvfølgelig også tanker jeg gør mig: Fx få barn med en kær ven, eks eller lignende? Men for mig, endnu, er det svært at slippe tanken om ikke at være forelsket.
Men så tænker jeg også som Fransen: Hvorfor egentlig få børn? Der er masser af børn i verden og man behøver jo ikke føde dem selv.
Man kan sikkert sagtens blive lykkelig uden børn, men jeg tror på, at det er sundt at have børn. Jeg tror på, at det er sundt at have en partner.
Jeg har selv, som beskrevet tidligere, været i meget langt forhold, og sammelignet med dét liv, og det liv jeg har nu, vil jeg sige: Mit singleliv er mere ærligt, mere hudløst og mere ‘mig’. Det er også spændende nok og rigtig nok, og jeg vil nødig have undværet de her år alene, men jeg tror nok, at jeg på langt sigt vil foretrække en mage (hvor det vel og mærke fungerer, i modgang og medgang), da følelsen af ‘mæthed’, lykke, en til at tage over, er en meget værdifuld tilstand.
Ang.om vores ønske om børn, blot er fordi vi lægger under konventionerne: Jo, måske til en vis udstrækning. Men har du ikke Tine, trang til hvordan det fx vil være at være gravid? Føde? Amme? Den helt fysiske følelse?
!
Hotdok
January 10, 2008 at 5:24 pm
Vedr. “drengerøvs-bashing” i #1548 (måske er vi uden for emnet, men manderoller, parforhold og børn hører vel sammen?)
Kommer nok til at generalisere, men hvis det ikke skal pakkes ind i for meget vat, må det være sådan. Overdrivelser fremmer forståelsen.
For mig at se er den moderne mand, drengerøven, et resultat af kvindernes øgede selvstændighed, styrke, vilje mv. I stedet for at tage opgørene, give modspillet og finde og indgå kompromiserne er det lettere at resignere (ved en laid-back attitude, fadbamser, playstation og hængerøvsbukser) og overdrage ansvaret til kvinden, der som en konsekvens heraf også må tage stilling og træffe beslutningerne. Jeg tror ikke, det er dét kvinder (eller mænd…og dét kan hun mærke) ønsker af et parforhold, og derfor går hun. Hvis kvinder er blevet mere dominerende, er det kun fordi, vi mænd har været for eftergivende. Det viser vel at udviklingen i kønsrollerne bør følges ad for at kunne supplere hinanden. Vi mænd må se at komme op i gear, for det er gået stærkt de seneste 40 år.
A.
January 10, 2008 at 5:55 pm
Hej Christian igen,
jo, bestemt – jeg har det bare sådan, desværre, at jeg på forhånd, næsten uden undtagelse, ved om jeg er interesseret eller ej. Liberalisten var jeg overbevist om, at jeg ikke var til, men jeg havde det sådan, at jeg dels ikke kunne være andet end taknemmelig, når et andet menneske i den grad prøver og dels tænkte jeg, at ok jeg prøver at være fornuftig – for tænk nu, hvis der er alligevel var ‘noget’.
Desuden tror jeg også, at mange mænd har det sådan, at det kan godt være de kan tage på en date, men at kvinden ikke fænger dem, men derfor kan de godt have sex. Jeg ved godt, at man siger, at den moderne kvinde tager for sig af retterne, men jeg kender ingen kvinder, mig selv inkl., der kan hoppe i kanen med en mand de ikke på en eller anden måde er forelsket i, eller nærer nogle følelser for. Jeg er blevet præsenteret for mange både kloge, veletablerede, pæne mænd, men det nytter ikke en meter, hvis der ikke bliver vakt nogle følelser og begær. Jeg er fuldstændig
villig til at tage en risiko, men kun når jeg FØLER! Eller mener du, at man skal prøve at falde for en mand, man egentlig ikke har lyst til? Selvom han både er sød, pæn og klog?
JO, det er sent at blive mor, men det er måske bare noget vi og fertilitetslægerne skal vænne sig til: Vi venter. Alt for længe – og så må vi jo adoptere, hvis vi ikke selv kan – for der er jo børn nok i denne verden.
C.
Hotdok
January 10, 2008 at 6:04 pm
Hi Camilla,
Jeg har 3 børn, det var og er stadig skønt, besværligt men altid relevant, for det er levende væsner. Mener selv personligt, at det er rigtigt at få børn, da det flytter focus fra dig selv til andre, dit pespektiv bliver bredere og dybere.
MEN idag hvor så mange er i tvivl, hvor karriere OG børn skal gå op i en højere enhed, æg skal nedfyses, så er der rødt lys på alle hylder,der blinker faretruende.
Adoption, jeg går fuldt ind for det, hvis folk vælger den vej.
Pesonlig ville jeg i dag lade Arbejdsgiver Danmark A/S lade vide, at hvis vi kvinder IKKE får børn i den “rigtige” alder, så går det ad h til fremover af indlysende grunde. I 70’erne blev der revet forældede systemer ned against all odds, det må også kunne lade sig gøre idag. Jeg synes det er groteskt, hvad der foregår med al den opskalering af noget så i det lange løb ligegyldigt som karriere og penge, når vi dybest inde godt ved, at vi kan klare os med meget mindre end vi tror på den konto og så interessere os for det, livet handler om, nemlig “det levende”. Flyt sammen, ryk nærmnere, skær ind til benet, ja, bliv afhængige af hinanden igen, så kommer børnene helt af sig selv.
Jeg har valgt at arbejde hjemme, tjene mindre, spare gas og udslip og alt det der, men jeg har det bedre, mere tid, min husholdning, mine venner, mine børn mine ex’er og nuværende osv ja, the whoe enchillada har det bedre.
Fransen
January 10, 2008 at 6:07 pm
Ligesom Anders Moe saa sad jeg ogsaa med et smoeret grin.
Ak ja, vi har maend som loeber langt vaek inden (eller imens) aeggene ruges for alvor og saa har vi ogsaa Liberalisten som er klar til at vaere sammen med en hustru, hvis hun altsaa vil hoere paa ham dagen lang.
Liberalisten havde vel gode chancer paa nogle punkter hvis ikke han havde haft saa staerke tanker og meninger men maaske havde focuseret lidt mere paa en “connection” for at se om forelskelse havde en chance. Store meninger og holdninger men for lidt “substance”.
Forelskelse skal helt sikkert opleves foer man starter og forelskelsen skal helt sikkert ogsaa holdes i live i aarene fremover. Det er jo netop her det kun vil ske hvis begge partnere er udsat paa at leve og vokse sammen og respektere hinanden.
Jeg havde ogsa et smoeret grin paa da Christian sammenlignede Camilla med Carrie Bradshaw. En hel del af det Christian skrev i sit foerste indlaeg er jo rigtigt nok og skal bestemt med i saadan en debat om maend, kvinder og jagten paa kaerlighed.
Det er helt sikkert en “two-way” ting. Camilla tager udgangspunkt fra sin egen side (kvindens) og saa er det godt at se indlaeg fra Christian hvor den anden side kommer frem.
Kvinder kan jo, som regel, godt lide at faa et modspil, saa laenge det bare er gennemtaenkt og ikke kun overfladisk snak.
Saa maaske der vil vaere ligevaegt hvis ogsaa et par maend begyndte at skrive en blog ligesom CLM om deres single-liv. Christian, har du ikke mod paa det?
Eller er det ikke muligt for os maend at goere det da det vil vaere at fremstille vores sjael for meget til offentligheden og denne kunne komme ud for et modspil?
Problemet (eller snarere udfordringen) er jo at maend og kvinder er meget forskellige i deres tanker, vaerdier og droemme ligesom ogsaa maend er meget forskellige fra hinanden og kvinder er meget forskellige fra hinanden allesammen alt efter deres situation, personlighed, erfaring osv..
Jeg tror ikke at Camilla ville afsaette Liberalisten bare fordi han havde en mening om soldater, Irak osv men at det mere var maaden han gjorde det paa. Eller er jeg forkert paa den her?
En mandelig “chatshow host” sagde til kvinden (Kellie Pickler):
“Women dont really want to hear a man’s opinion. They just want to hear their opinion in a deeper voice”.
Saadan er der ogsaa maend som kan vaere, som Liberalisten.
Kenneth 🙂
PS Soeg paa YouTube paa “Kellie Picker European” for at se det. Soed og aerlig 🙂
J
January 10, 2008 at 6:09 pm
Hej Fransen,
okidoki, det lyder da godt, og giver dig fuldstændig ret. Når, hvis, forhåbentlig, jeg kommer i den situation, at jeg møder en mage, eller en passende donor, så satser jeg da heller ikke på, at jeg skal kunne det hele, og se mine børn vokse sig store, uden at jeg tager del i det, men først opdager det for sent.
Der er vel også en del, der indretter sig anderledes, når de får børn: Går på deltid fx. (kvinden som regel.)
Et familiemedlem valgte at få børn sent, alene, og rykke arbejdet hjem – dét fungerer for hende.
Men arbejde er vores Gud i dag, og sikkert dér, at mange mænd finder deres værd, og lader hjemmets følelser kuldsejle til det er for sent.
Jeg går 100% ind for vi rykker tættere og mere nært – skal bare lige have en gift mand ud af systemet, for det er noget, der kan få en til at føle sig distanceret og sat af sporet af nærheden og samhørigheden!
MEN: Kan det lade sig gøre at rykke tættere? Fx al den, apropos, utroskab der foregår? Bliver magerne kvalt i tæthed? Singlerne kvalt i det modsatte?
C.
Hotdok
January 10, 2008 at 6:21 pm
Hvorfor er det lige, at fucking ALTING skal være så stort et problem for os totalt overforkælede og -bemidlede, urbane danskere?
– Uuuuha, der er så forfærdeligt meget, man skal have styr på og gennemtænke og gøre ved og planlæggeogarrangereogsørgeforatvideomaltogalleogalting, før vi kan finde ud af at se hinanden (damerne og herrerne, I ved) lidt dybere i øjnene.
– og når vi så enten bilder os ind, at alt dette er i allerskønneste orden, eller også fortager en eller anden desperat overspringshandling af følelsesmæssig art, så skal der fandengaleme befrugtes, og det kan kun gå for langsomt (og gør det dét, så kan man altid bruge ventetiden på at finde alle de fejl ved sin – nu – kæreste, som man ikke fik øje på i præ-par-fasen, og give den arme synder skylden for det ved enhver lejlighed).
– og når så dejen hæver, så UUUUUUHAAAAAH, så skal der coaches og gnubbes og gnides og til numerolog for at vælge navne, alt imens de trævler af et forhold, de to – snart – forældre havde til hinanden fiser ud af Holbækmotorvejen med et hørbart hvin, og hun skriver klynkende breve til Joan Ørting om at han ikke vil hive hende i fletningerne under sex mere, mens han sidder og drikker sig en ølvom til på en bodega eller flirter med piger på den halve alder i det lokale fitness-center.
Jeg tror nok, Christian er inde på noget, det der med at have det sjovt med hinanden og være sammen om noget andet end at være sammen – kan vi ikke være lidt normale sammen, også selvom vi er af modsatte køn?
– og hvis der vokser vilde erotiske eller blide romantiske impulser frem, imens vi er ved at have et liv (hver for sig, som på en eller anden meningsfuld og gerne sjov og spændende måde strejfer hinanden), så er det jo bare yderst lovely, ik’?
Jj
January 10, 2008 at 6:25 pm
KJ,
hvis han stemte på DF ville jeg nok betænke mig, men ellers kunne jeg sagtens falde pladask for en Venstremand, hvis der var den berømte ‘connection’ du snakker om.
KU’ være fint med en single bloggende mand – jeg er sikker på, at der må være en derude. Har vist læst en før, har bare glemt hans navn. Det ku’ være interessant at duo-blogge med ham.
Glemte at svare Anders ang. luderen: Hun brændte mig af inden jul – hun havde lagt sig syg uden at gi’ besked. Derefter er det mig, der har haft for travlt med arbejde og januar tristesse m.m., men jeg skal nok få fat i hende! : )
C.
Hotdok
January 10, 2008 at 6:27 pm
The Yessir,
tak for dit indlæg! 🙂
JO, og i lige måde: Der er ikke én af de mænd jeg har mødt, som jeg har sagt nej tak til, der ikke liiiige kan lade være at snige bemærkninger ind om ægteskab eller sex og på den måde ødelægger en ellers udmærket samtale, sjov og leg, almindelig omgang menneske mellem menneske.
Hotdok
January 10, 2008 at 6:30 pm
– og vær søde, drop det dér ævl med mænd, der skal “…give kvinder modspil”.
Seriøst.
Stop det, eller jeg ørler.
Det kan godt være, der er forskel (OK, der ER forskel) på at være mand og kvinde, men ligheden mellem os – fordi vi allesammen er mennesker, husker man nok? – er langt, langt større.
Men selvfølgelig, fokuserer man på forskelligheden, så løser problemerne sig, se bare på invandrerpolitikken…nåeh, nej…
– og en mandeblog, den findes, og surprise, sur-fucking-prise, den handler ikke om parforhold: Gak ud på nettet, oh mandlige ungersvende & mødige jenter, find Del Pede, og læs uden fordomme…
😀
Jj
January 10, 2008 at 6:34 pm
Camilla,
Arbejde er GUD! Det er jo her læsset vælter. Som jeg skrev, vælt de gamle guder.
Om at rykke tættere. Det skal nok ikke forstås så bogstaveligt. Jeg mener nok snarere, at når man får ryddet op, så bliver der løsrevet energi til at beskæftige sig med det væsentlige. Men nu hvor vi snakker tæthed, så ville det da nok være smartere at bruge vores kvadratmeterplads på en fornuftigere måde. Men derfor behøver vi jo ikke sidde lårene af hinanden. Utroskab? Det må vist være en af de 10 plager, der endnu ikke er blevet bekæmpet. Men ofte slår det mig, at kærlighed til et andet menneske også er et af de billeder vi ligger under for…….. om vi ikke er forelsket i forelskelsen i stedet for at se ham eller hende som de nu er på godt og ondt, og det har vel også noget at gøre med tiden, det narcisistiske element, spejlningerne…… vi er ikke afhængige af hinanden mere, vi er selvforsynende..
Fransen
January 10, 2008 at 6:42 pm
jada, C – jeg mener skam begge kønnene, det ene har ikke noget at lade det andet høre.
(disclaimer: – jeg er mand, så derfor er kvinder værre og det er deres skyld)
Jj
January 10, 2008 at 6:42 pm
Du er jo en romantiker med kosmopolitisk samvittighed.
Hvordan kan du på forhånd og uden undtagelse vide hvem, der har det der skal til uden at kende vedkommende? Jeg forstår udmærket hvad du mener, men denne holdning har voldet mig temmelig mange kvaler tidligere. For det første har jeg været på flere dates uden at føle nogen tiltrækning overhovedet lige indtil det øjeblik hvor hun mister kontrollen og overgiver sig til situationen og viser mig hvem hun er. Det kan tage mere end 2 dates skal det lige siges. Jeg er enig med dig i, at der under overfladen hos personen skal ligge noget interessant som man gerne vil vide noget mere om- Min pointe er bare at hvis man i udgangspunktet fravælger den anden på grund af små ubetydelige ting såsom familierelationer, personlighed, tøjstil, udseende eller hvad det end måtte være- hvem vælger man så partner for? Samfundsstatus, vennekredsen eller forældrenes anerkendelse eller bare sin egen forfængelighed? Vi er alle usikre og spiller komedie på en date og en arrogant attitude kan sagtens dække over usikkerhed eller generthed. Jeg er af den overbevisning at vores moderne samfund har opelsket et massivt overjeg hvos det enkelte individ- som vi er panisk angste for at give slip på og derfor ender op med dårlige undskyldninger såsom- jeg skal lige være færdig med min uddannelse før jeg etablerer mig, derefter siger vi… ej, jeg skal lige have skudt min karriere i gang først. Derefter skal vi bare lige have oparbejdet økonomisk sikkerhed for at kunne forsørge en familie og inden vi ser os om så er vi 35år gamle og uden kæreste.
Ja, det er angstprovokerende at turde miste tøjlerne og opføre sig totalt latterligt og håbløst kaotisk, men når det alt sammen skyldes at vi er bange for det uperfekte, så er det da temmelig hult eller hva’?
Nej, jeg ville aldrig anbefale at finde sammen med en partner af ”praktiske” grunde, men jeg kunne nu godt tænke mig at vi blev en smule mere ligeglade med den romantiske forestilling om det evige og harmoniske parforhold.
Vi er alle jo bare voksne børn- så hvorfor ikke bare nyde vores fejl og mangler og balancere lidt på afgrundens rand? Har du prøvet det?
Best
C
Jensen
January 10, 2008 at 6:56 pm
jeg vælger fra, først og fremmest, hvis jeg ikke har lyst til manden – så kan han være nok så rigtig, klog, pæn, indtagende. Der skal et umiddelbart begær til, og jeg har ofte tænkt og forsøgt på om det kunne komme – men det er ikke lykkes for mig endnu. Tror på, at det afgøres på to sek.
Og så sorterer man mange fra.
Hvordan er man tæt på folk som single? JO, jeg er MEGET tæt på mine venner. Men vil det nogensinde erstatte det at være sammen med en partner eller et barn?
Camilla Lærke Mors
January 10, 2008 at 7:23 pm
Godt ord igen.
Jeg har ingen intentioner om at overbevise dig om noget som helst her- Bare så du ved det! Jeg forsøger bare at nuancere debatten lidt. Men er det virkelig begæret, som bestemmer hvorvidt du føler dig tiltrukket eller ej? Jeg var ellers af den opfattelse, at det hos kvinder i højere grad handlede om socialitet og personlighed. Begæret virker som et ret flygtigt begreb da det jo er det reneste instinkt- hvad med faderlige egenskaber, tryghed, det at få tingene til at ske? At have en anelse styr på de ydre ting så som, hvor skal vi bo? Er bordet på restauranten bestilt? Er der bestilt billetter til biografen eller koncerten osv? Med andre ord hvor er en eventuel partner på vej hen- har hun/han målsætninger. Alle kvaliteter som afspejler sig i personligheden også uden at de bliver italesat direkte
Jensen
January 10, 2008 at 7:38 pm
Nu vil jeg jo nødig være overbringer af dårligt nyt, Camilla – men den går nok ikke.
Goes without saying, at denne anden person skal tænde for noget, men Christian har ret, det er ikke altid noget der på nogen måde er indlysende ved det berømte første blik.
Selv det begær, du er ude i – og som jeg antager betyder fysisk appetit, hahamhahamhaham all nite long (ellers er det jo netop også noget, der opstår når man lissom opdager hinanden lidt) – opstår sjældent, om nogensinde, v. blik no. 1, især da når man, som du (nævner du tidligere i denne tråd) er sådan indrettet, at der skal noget følelse til.
Eller i hvert fald: – de følelser, der opstår på sådan et splitsekund og uden andet belæg eller forankring end fyrens umiddelbare udseende, den slags følelser går væk igen lige så hurtigt – hvis du når at tale med ham, inden du springer på ham, sker dét måske i løbet af de første fem minutter efter det indledende rush, når du opdager at han er en spade…
(nogenlunde sådan er det i hvert fald at være mand, hvis manden er mig, men hvis det hele er så utroooligt forskelligt, så bare glem det)
Faktisk siger du jo, at du vil kneppe spaden, hvis han er lækker nok – men det er vist ikke det du mener, er det?
Jj
January 10, 2008 at 7:41 pm
nu taler I jo om begær=udseende – som det ofte gør sig gældende hos mænd. (Mænd mere visuelle end kvinder.) Men det er ikke det, jeg mener. Jeg mener jo nok en følelse for den anden, der også rummer et begær! Om man så begærer den anden, fordi han vil være et godt skaffedyr og donor, kan jo udmærket være dét der lægger til grund. Jeg har bare oplevet flere gange at føle nada for netop de mænd, der kunne sikre mig både det ene og andet. Ikke fordi dem, jeg ellers falder ikke kan det, men det er en uforklarlig følelse, som for mig ikke hænger sammen med hvem de er, men hvad de vækker i mig. Men NU skal jeg ikke lyde mere hellig end jeg er – der er skam en helt klar råd tråd i dem jeg falder for. Så jeg ser mig også efter, hvem de er, hvad de kan o.s.v. Men det gør mænd vel også? Men måske i mindre grad.
Camilla Lærke Mors
January 10, 2008 at 8:10 pm
Det kan umuligt være sundt at være så skråsikker på sine egen dømmekraft og det passer heller ikke hvad du siger.
Jeg kender ikke mange kvinder ligesom mænd, som ved hvad de leder efter og mine dates er et levende bevis for dette faktum. Den følelse som du taler om kender jeg alt til og når jeg er i byen reagerer jeg også på denne følelse- da den føles rigtig ik? Men jeg har taget fejl SÅÅÅÅ mange gange på baggrund af den ”rigtige” følelse. I øvrigt når du nu er så sikker på din egen dømmekraft oplever du så ikke at det kan være svært at interagerer med den anden? Jeg tænker på når du nu er så sikker på dig selv hvem siger så ikke at det er din egen forestilling om den anden som styrer din måde at omgås ham på (og hvem er du så?)? Det kan da ikke være helt uproblematisk, hvis det er dit umiddelbare begær som er styrende for den måde du omgås ham på?
Jensen
January 10, 2008 at 8:22 pm
Fyyyh, Camilla – “mænd er mere visuelle end kvinder”, hvad er det for noget…? Det er næsten lige så slemt som “modspil”. Fy.
Men point taken, når du siger “begær” mener du “tiltrækning” – men det, Christian siger, holder stadig: Du kan langt fra regne med, at den tiltrækning, der evt. fejer benene væk under blondinen, enten opstår med det samme, eller også aldrig.
Gid det var så nemt, i øvrigt – og igen, jeg taler natürlich mest for mig selv her, så hvis det er noget helt andet for Jer andre, såeh….”- disregard my last transmission”.
Selvfølgelig er følelsen uforklarlig – jeg vil næsten mene, at såfremt noget kan forklares, så er det ikke en følelse, eller er ophørt med at være det…
Det betyder dog ikke, at vi ikke – som relativt hele mennesker, formodentlig – kan forholde os til følelserne, faktisk gør vi netop dét af os selv, og kommer først på skideren når vi partout vil have følelserne flyttet op i bevidstheden, hvor de hverken hører hjemme eller har plads til at eksistere.
Måske er det heromkring, problemerne opstår – fordi vi vil have, at vores liv skal foregå på bevidsthedens præmisser, men bevidstheden ynkeligt utilstrækkelig at leve i…
Jj
January 10, 2008 at 8:30 pm
det kan du have ret i Christian, og det er sikkert også derfor det ikke er heelt nemt for mig! Jeg har én gang oplevet at etablere noget begær på den anden date: Han duftede godt og havde et pænt hjem! Men vi var også begge indstillet på, at vi ikke skulle være andet end legekammarater!
Well. Jeg ved sgu ikke. Jeg har virkelig prøvet at give mennesker flere chancer hos mig selv, eller givet mig selv en chance, men ligemeget hvad, så ender jeg som en død sild. Ikke til at hugge og stikke i.
Jeg tror ikke på at man kan forelske sig frem. JO, kærligheden kan komme, men der skal være et eller andet som udgangspunkt. Og måske jo, er det bare forestillingen om forelskelsen, en selv eller den anden, der er styrende for, hvad man vælger.
Men har du oplevet at møde en kvinde, der sagde dig ingenting, heller ikke seksuelt, og så anden, tredje gang, så bang! kommer der gang i hormonerne?!
Hotdok
January 10, 2008 at 8:34 pm
Vi tildeler ubevidstheden alt for lidt plads! Men den er sikkert årsag til en del ballade.
Jeg ved ikke JJ….
– mit gamle spøgelse fra ‘Sex til jul – en menneskeret’, sagde at en mand kan tænde på en kvindes kurver asap uden at være forelsket i hende. Jeg kan ikke tænde på en mands kurve asap, selvom den både er pæn og nysselig at se på. Altså hvilken som helst kurve! (Ikke körv!)
Hotdok
January 10, 2008 at 8:38 pm
Du har en eller anden fordom om at mænd kan tænde fra det ene øjeblik til det næste og at vores seksuelle begær er umætteligt, hvilket får os til at knalde med alt, som har en puls. Sådan er det ikke og her gør jeg mig gerne til talsmand på kønnets vegne!!
Jep- jeg har oplevet ikke at være tiltrukket af en kvinde på 1,2,3,og 4 date, men så sker der noget underligt. Lige på det tidspunkt hvor man er ved at ende i vennezonen, så skifter lyset eller også smiler hun på an anderledes måde eller man står og giver hinanden et knus og kazammm, så slår det gnister. Men jeg forsøger for det meste også at forholde mig temmelig åbent og suger de følelser til mig som jeg kan ude dog, at tænke for meget over tingene. (det har jeg mit studie og arbejde til!)
Men hvis du aldrig har ”udforsket” det spontane hvordan kan du så egentlig vide hvad du går glip af? Og når du lader din dømmekraft være dommer i dine valg af fyre hvordan kan du så vide at du ikke er dømt til at begå de samme fejltagelser igen og igen? Det var først da det gik op for mig at mine 3 tidligere kærester var nøjagtig ens at jeg besluttede mig for at ”gå nye veje”. Vanen kan være temmelig enøjet.
Og du har til dels ret i at vi selvfølgelig vælger nogle mennesker fra- det gir naturligvis ingen mening at gå i fitness centeret 3-4 gange om ugen for at vælge en pige som i udgangspunktet er totalt ligeglad med sin krop- hvis du forstår.
Men jeg har lige læst denne tråd igennem- er det rigtigt at du søger en co-skribent?
Jensen
January 10, 2008 at 8:56 pm
Hej Christian,
nej, det gør I vel ikke, og ved det også godt!
Men I tænker da på sex hvert andet øjeblik? Mine indre tanker om sex er som regel bundet op om en forelskelse. Desværre. Med mindre jeg fisker en frem fra gemmeren – altså en tanke.
Det spontane: Hvad mener du? Det er vel ikke spontant at give et menneske endnu en chance og på date nummer 5 opleve ‘noget’? (Hvilket lyder dejligt dét du der fortæller!)Det er da meget velovervejet, modent og voksent.
En single-mandeblogger? Skriver du? Nu er det jo ikke mig, men Pol, der bestemmer hvem, der skal skrive, med mindre vi to finder på noget skrivehalløj, der kan egne sig her til bloggen.
Dagbog hos mande og dame-singlen el lign.?
Samtale-bloggen mellem en dame og mandesingle….
hmmm?
C.
Hotdok
January 10, 2008 at 9:29 pm
Der er en frø til enhver tudse sagde min mor altid.
Underbevidstheden nævner Camilla. YES! Her er noget, for leder vi ikke efter vores anden halvdel?
Hvorfor falder nogen kun for de store muskelbøffer?
Hvorfor nogen for de spejsede?
Og hvorfor siger nogen, at det ikke gik, fordi “vi lignede hinanden for meget”?
Vi bliver i konfrontationerne også konfronteret med os selv. Interessant….
Prøv en aften at gå i byen med Freud (sex)og så den næste at gå i byen med Laing (magt).
Fransen
January 10, 2008 at 9:57 pm
Hey igen
Var lige i bad har afleveret opgave tidligere i dag.
Men når nu sex er så fedt som det er- så må du da leve lidt af en munk tilværelse? Ifølge mine egne erfaringer så forelsker jeg mig med ca. 1 års mellemrum, men det forhindre mig da ikke i det seksuelle. Forelsker du dig på stedet? Sådan fungerer jeg ikke- derimod er der nogle kvinder som har noget helt specielt over sig.
Tidligere var jeg temmelig overfladisk i mine valg af kvinder, da det udelukkende var udseendet jeg gik efter. Problemet med udseende er at det er så uendeligt almindeligt. Der findes faktisk ikke ret mange grimme kvinder i dette land. Nu går jeg efter det unikke eller den lille ting i hendes personlighed som adskiller sig fra alle de andre. Det kræver at man som fyr virkeligt skal lytte efter hvad der bliver sagt i samtalen, og observationer af hvordan hun håndterer forskellige situationer eller de små prøver som man kan opstille for hende.
Men jeg kan da ikke forestille mig at gå et helt år uden sex- så bliver man sgu da sindssyg!!!
Nej det spontane er ikke at gå på 5 dates. Derimod er det spontane bundet op på selve mødet, som baner vejen for en date. Det spontane møde i byen, hvor hvert et møde er et potentielt nyt eventyr- det er spontanitet. Eller det som udspringer af selve mødet kan føre til spontanitet hvis vi blot har mod nok til at forfølge spontane ideer og indfald.
Men lad os foreligge ideen om en single livs debat mellem kønnene, det kunne blive spændende læsning tror jeg.
Jensen
January 10, 2008 at 10:13 pm
jo, vi leder efter noget at fylde vores huller med indenbords, en at føle med, tænke på ubevidst for at kunne holde os selv ud!
og hvordan skulle man så gribe det an Fransen? Med at gå i byen – seksualiseret? Eller tolke ud fra Freud og natten efter ud fra Laing? Magt – eller selv udføre den? Som kvinde, der siger nej, har man jo en stor magt, kan jeg mærke.
Ja, kvinder her til lands er lækre. Jeg har svært ved bare at boltre mig. Gør det da indimellem – og burde gøre det mere, for sex er en drivkraft og en god ventil.
Men skriver du? (Christian.) Vi skal nok lave nogle forsøg for at kunne se om det virker.
C.
Hotdok
January 10, 2008 at 10:19 pm
Camilla, du har vist dine informationer om mænd fra Joan Ørting og Adam Carolla – der er nok lige så mange måder at tænke på sex, som der er mænd. Og kvinder.
Christian, du er min newest bestest friend…eller…jeg er i hvert fald meget enig – har såmænd oplevet, at lyset skifter *efter* man er havnet i vennezonen (hvad der godt kan give et vist følelsesmæssigt bøvl, i øvrigt).
T, “underbevidsthed” er måske endda lige lovligt begrænset og freudiansk, lad os sige alt det ved os, der befinder sig uden for bevidstheden – det vil sige langt det aller-aller-meste.
Bevidsthed, forstået som det at være opmærksom på egen adfærd og plads i sin verden, er en ret ny “opfindelse”, sådan rent biologisk (kommende i hu, at alt ved os er biologi – vi er jo levende væsener), mens dét at finde en partner har været med os siden Neanderthal: – vores levende krop ved meget mere om at være os, og være par og være sammen, end vores bevidsthed ved.
– derfor er mange af de grunde, vi beskriver med vores bevidsthed, altså med ord, til at vælge og vælge fra, opmærksomhedens efterrationaliseringer over noget, der befinder sig et helt andet sted i os…
Ikke dermed sagt, at det, der foregår bevidst, ikke er vigtigt – men vi skal måske passe på med at tro, at det er det eneste interessante og rigtige ved os.
Jj
January 10, 2008 at 10:23 pm
Jeg har siddet som redaktør på et universitetsblad på Ålborg universitet. Derudover skriver jeg konstant opgaver. Jeg har skrevet debatindlæg fra tid til anden, men egner mig i virkeligheden bedst til at skrive frie tekster som disse meningsudvekslinger. Men om jeg skriver? Svaret er ja, men ikke på et lige så professionelt plan som en færdig uddannet journalist- men godt nok til at jeg kan få folk til at læse det som jeg har på hjertet.
Jeg kan evt. sende dig noget fra mine kommende weekendeskapader:-)
Jensen
January 10, 2008 at 10:26 pm
Jj, jeg læser ikke de to, ved slet ikke hvem nr. 2 er?
Og desuden er der ikke netop hold i generaliseringer, netop fordi de bygger på noget sandt?
Christian: Send mig dine udgydelser, når du har onduleret byen rundt, grædt, tænkt eller snakket, eller hvad du nu får tiden til at gå med! 🙂
Hotdok
January 10, 2008 at 11:08 pm
Har du en mail? eller skal jeg bare poste under denne tråd?
Jensen
January 10, 2008 at 11:11 pm
Øhh – næh…
😀
Jo, selvfølgelig generaliserer man ud fra et eller andet – men nej, der er ikke hold i dem, i denne sammenhæng i hvert fald; du (eller hvemsomhelst) er jo netop ude i noget med præcis én par-person (ad gangen, og forhåbentlig, det tager vi en anden gang), og når man søger det individuelle, så leder man det forkerte sted hvis man baserer sine valg og vurderinger på det generelle (og, i dette tilfælde, både uheldige og usande)…
???
Jj
January 10, 2008 at 11:13 pm
ja Jj : ) Nu er jeg også meget træt.
Se under humanstories – hjemmeside, dér finder du min mail..
Hotdok
January 11, 2008 at 12:00 am
Godt at se at Christian “taenker” over det at skrive en mande-blog. Hvis det ikke er praktisk med Pol saa lav da bare din egen gennem blogger.com og saa skal vi nok alle foelge den 🙂
Til det andet er det ogsaa interessant at se at nogle foeler det er sent at starte med boern i 30’erne og for sent naar man er 40 men alligevel saa kan fyrrene ikke lide at kvinderne snakker om aegteskab og boern osv for tidligt.
Dette giver jo ikke ligefrem kvinder som CLM stort tidsrum til at planlaegge hvornaar boernene skal produceres.
Jeg er enig med T at det med karriere og penge osv lader til at tage lidt over (i samfundet generalt) og der bliver mindre plads til at vaere sammen med boernene osv.
Tiderne har aendret sig men det er trods alt ogsaa en beslutning man selv maa tage om hvilke prioteter man har.
Jeg kan dog sagtens forstaa hvis en kvinde (eller mand) er usikker paa om hun skal ofre lidt paa karrieren for at de kan faa boern naar vi nu lever i en verden hvor utroskab er saa stort. 50% af alle gifte i DK bliver skilt.
Er det fordi vi er for stresset, begge arbejder for meget, skal foelge med naboen eller har mistet taalmodigheden eller er for slappe til at loese problemerne?
Paa den anden maade saa er det ogsaa saa dejligt at se naar nogle kan finde ud af det sammen og stole nok paa hinanden til at vaelge hvem der er hjemme mest osv saa boernene nu kan have foraeldrene naar de har brug for dem.
Vi har selv 4 boern hvor min hustru arbejder fuldtid i hjemmet osv. Det er haardt arbejde med boern men ogsaa samtidig det hele vaerd. Det er svaert at beskrive men det er utroligt at opleve boernene naar de har success og er glade.
Jeg har karrieren i orden men det er nu engang kun for at vi kan have raad til at have min hustru derhjemme paa fuldtid. Nogle gange har jeg da taget paa arbejde for “a break” 🙂
Naar man faar boern sammen saa er det isaer vigtigt at man som foraeldre elsker hinanden, rigtig ind i sjaelen, for at kunne overleve nogle af nedturene og saa kommer man saa staerkere ud af det paa den anden side.
Da jeg datede havde jeg det paa samme maade at jeg ligemed det samme vidste om det kunne blive til mere eller ej. Paa den anden side oplevede jeg ogsaa at det engang sagde bang med en fra vennezonen.
Camilla: Liberalisten som DF’er, det lyder interessant og “scary”. Det er jo sjovt at udlandet ser lidt anderledes paa DF end DK goer.
J
January 11, 2008 at 12:06 am
Jeg tror at de fleste danske kvinder har ladet sig styre af et sindsygt ideal. De tror at man skal være mand for på den måde at være selvstændig og fri.
Problemet med den indstilling er at de bliver frustreret over at mænd ikke er mænd nok til dem og de derfor ikke kan blive forelsket af gode grunde da de er for “stærke” til det andet køn.
Fra naturens side er kvinder stærkere end mænd PSYKISK og når de så prøver at være det på en maskulin måde er det som dømt til at gå galt.
Personligt kan jeg ikke finde maskuline kvinder tiltrækkende fordi det er ikke tiltrækkende at have en evig kastrator rendede rundt som prøver at styre det hele som en mand på en dominerende og direkte facon. Det gør at jeg føler mig kastreret og det er jeg sikker på at rigtig mange mænd føler.
Kvinderne skal komme i kontakt med deres feminine værdier og være styrende på en underdagning.følsom og blid måde og lade os mænd TRO at vi styre hele showet.
Det er tiltrækkende for alle parter.
Talamona
January 11, 2008 at 12:02 pm
Til Yessir mm,
At finde en partner dengang vi knap gik oprejst var udelukkende for at arten skulle overleve og få mad i munden. Siden blev følelser og bevdsthed hæftet på. Det skete i den periode vi kalder romatikken groft sagt, så ja, bevdsthed er noget forholdsvist nyt, og det er vist det vi taler om her i høj grad blandt andet. Man kan sige vi her i modern time har en combo.
At bliver bevidst hvem og hvad man vil her i livet (og lad os glemme Freud her og nu) er groft sagt i min optik at man via erfaringer, (positive men ofte mest via negative) siger fra over for det, der ikke er dig. Og hvad er så ikke dig? Ja, hvor meget tid, energi vil vi gi for at indkredse dette dig, der er jo tonsvis af metoder, og der er jo frit valg på et hav af hylder. Det er op til den enkelte. Men jeg mener, at hvis man ikke vil ende som en evig søgemaskine, må man sige fra, dvs træffe nogle valg, sige nej. Ikke at vælge er så også et valg, men sjældent til din fordel. Selvfølgelig skal man ud og bruge sine søgemaskiner, men hvor længe gider man søge? Jeg fornemmer at Camilla er ved at være grundigt træt.
Hvad indebærer det helt konkret? Vi har vel alle et katalog af gode ideer, mentale lister, det kunne være bevidsthedsgørelese. Find gerne et bedre ord. Men det går bare igen og igen, at man LIGE skal ha noget ud af systemet, LIGE skal ja, hvad……….
Fransen
January 11, 2008 at 6:40 pm
Til Yessir,
Bevidstheden, er bestemt ikke biologisk, det er den store gryde man kunne kalde “alt det andet”, den ikke-materielle del af os. Biologien er det med bier og blomster.
Men i det store hele ggår det vel ud på at finde balance melelm disse to størreser
Fransen
January 11, 2008 at 6:57 pm
Arh, T – “bevidstheden….er bestemt ikke biologisk”, hvad er den så, guddommelig?
Den bor i os, i vores krop, hjerne, hvor du nu vil, og derfor er den biologisk – den er i øvrigt også skabt af den samme fylogenese, der har rejst os på to ben.
Bevidsthed er et aspekt ved os, præcis som sprog, bipedal self-propulsion, prutter og alt det andet gøgl.
Biologien er ikke kun at æde, kneppe og sove, men vi mennesker kommer i store problemer med os selv, fordi vi tror det – overjeg’et, det er skam ikke noget der hverken stammer fra eller kan nedlade sig til at forholde sig til den sump af laster og grynten, der stammer fra naturen, puhada.
Næh, Overjeg har styr på det, syn’s det selv – og glemmer, at selv det mest åndeligt indstillede menneske næppe kan gå mere end fem-seks timer uden at tænke på mad.
Du bor i din krop – face it, og lev med det.
Vi er heller ikke helt enige (slet ikke, faktisk) med hensyn til det eksistentialistisk-agtige emne, at vælge.
Nu er jeg af den opfattelse (og der er vi vist rimeligt tæt på hverandre) at det eneste afgørende, der adskiller os fra dyrene, er vores evne til at træffe bevidste beslutninger (også dem, der er virkelig, virkelig dumme), men jeg kan ikke slutte mig til den opfattelse (som du heller ikke er ene om), at vi udøver vores frie vilje og beslutningsdygtighed ved at “sige fra”, som det hedder, og kun sådan.
FRA! FRA! FRAFRAFRA!
Det er meget mere vigtigt at kunne sige til, at kunne manøvrere positivt i verden og eget liv – at kunne finde ud af, hvad man vil, og ikke kun hvad man ikke vil.
Om jeg selv kan finde ud af det?
Nejda.
Gør ikke som jeg gør, gør som jeg siger.
😉
Jj
January 11, 2008 at 7:43 pm
Ved at sige FRA et sted siger du jo TIL et andet sted, med mindre du vil det HELE, som meget vel kan gå hen og blive INTET
Mvh TF
Fransen
January 11, 2008 at 8:06 pm
Nej, ved at sige fra et sted siger du nej til noget – det er kun i princippet det samme som at sige ja til noget andet, lissom den (pseudo?)buddhistiske catch-phrase om, at man også vælger, når man ikke vælger.
Man kan også vælge intet.
I det nærværende eksempel siger man jo ikke ja til en anden partner, når man siger nej til én, vel?
– men du har ret i det med “det hele”, det er jo også tit nævnt som et problem for os moderne mennesker: – hver gang man skal vælge, så vælger man jo alt andet fra end det, man vælger.
Det får netop mange til ikke at vælge; når man siger “fra”, fravælger man jo kun ét valg, mens man, når man siger til, fravælger alle de andre…
Jj
January 11, 2008 at 9:25 pm
Du har 2 universiteter at vælge imellem.
Siger du ja til det ene sige du nej til det andet. Siger du nej til begge har du også valgt, nemlig ikke at gå på UNI. Principielt kan det overføres på alt.
Forudsætninge for at vælge er focus.
Fransen
January 11, 2008 at 11:12 pm
– men du siger det jo selv: siger du JA til det ene, siger du NEJ til det andet, ikke omvendt; du vælger jo ikke det andet, fordi du siger nej til det ene – du vælger ved at beslutte positivt (“jeg vil”, til forskel fra “jeg vil ikke”), ikke ved at sige fra….
Jj
January 12, 2008 at 10:01 am
Man kan jo ikke gå på 2 universiteter, så får man ingen eksamen, i hvert fald ikke fra Uni.
Man kan heller ikke, iflg. det vedtagne system, ha kone, børn og være barfy samtidig. Rent praktisk er der stor sandsynlighed for,a t du blir sparket ud af konen.
Iflg. disse to scenarier kan man så forsøge at finde en ny kasse med xxxx værdier.
Den udsparkede kan f.eks blive heltidsansat barfly, bjergbestiger (svimlende comnbo!), ham/hende der valgte uni fra kan f.eks. blive trommeslager eller forfatter eller barista eller… Nye valg.
“Du vælger ved at beslutte positivt”.
Det nok mere en ideal fordring, mange af os i vhert fald i den 1. verden nyder periodevis godt af det, men vejen ad hvilken er nok mere den, de fleste går.
Det er ikke altid spørgsmålet om TIL og FRA men om overlevelse, ikke som dyr men som menneske. Vi kompromier konstant, kunsten er at leve med det.
Du kan også lade det hele flyde, men så kan det være at der er andre, der vælger for dig.
Det må så siges at afhænge af din fokus, hvor du vil slå dine slag.
………………………………………………………………………………..
……………………………………………………………..
Fransen
January 12, 2008 at 5:02 pm
Jeg er så træt af at maskulinitet vs. femininitets-debatter alt for ofte er totalt polariserede og rigide. Derfor denne kommentar til Bjarke Talamona:
Kan sagtens sætte mig ind i, at en maskulin nærmest kastrator-kvinde, hvad det så end er, ikke er tiltrækkende eller nogen man vil dele liv og realkreditlån med. Men jeg vil gerne udfordre maskulin vs. feminin – tankegangen. Den synes mig uhyggelig polariseret.
At være selvstændig, stærk og fri, hvorfor er det så umuligt at forstå det som andet end klassiske maskuline egenskaber? Og de klassiske feminine egenskaber som fx omsorg og ømhed, hvorfor skal det altid kun forstås noget kvindeligt? Jeg synes din ide om at kvinden kan styre indirekte (”underdaningt”) har den risiko at det bliver uægte og manden alligevel kan mærke at hun synes hun ved bedre men lader ham tale som et spil for galleriet.
Man kan sagtens være standhaftigt, assertiv, beslutsom, bestemt, stærk, initiativrig og direkte uden dermed at blive en såkaldt maskulin kvinde. Og man kan sagtens være kærlig, opmærksom, hengiven, omsorgsfuld og støttende uden dermed at blive en såkaldt blød mand/feminin mand.
Hvordan? Ved at man holder op med at tænke i mand/kvinde hele tiden. Det er jo almentmenneskeligt. Hvis en ung mand begynder at udforske sine mere skrøbelige sider, så behøver det ikke nødvendigvis handle om hans “femininitet” – men blot hans skrøbelige sider.
En anden ting: ville elske at læse en blog fra en single-mand eller bare en mand. så just do it, christian. var ovre på Del Pede og læse og det var en fornøjelse. Ærlig snak fra en ærlig mand, men faktisk godt gennemtænkte pointer, dog svøbt i bæverding-jargon.
Det er fedt at læse de her kommentarer.
Vissing
January 13, 2008 at 5:53 pm
Bjarke Talamona rammer lige i øjet med sin kommentar 1594, når han noterer sig, at I kvinder fra naturens side er psykisk stærkere end vi mænd. Hvorfor det ganske rigtigt går helt galt i relationen mand og kvinde, når hun af en eller anden grund prøver at være hunkøn på en maskulin facon. Men det hænger jo nok sammen med den kendsgerning, at vi menneskelige pattedyr – udover vores dyriske instinkter – også er udstyret med en intelligens.
Netop fordi vi mennesker er født med et intellekt har vi endnu overherredømmet på denne jord. Udelukkende fordi vi er i stand til at efterleve nogle normer i velordnede samfund uden anarki og kaos, hvor vi – med eller mod vores vilje – undertrykker vores naturlige dyriske instinkter med hensyn til daglig overlevelse som forudsætning for at kunne leve i frihed og harmoni med andre.
Løverne i Afrika er som vi mennesker et pattedyr.
De lever imidlertid bare hver dag i en forudbestemt livscyklus med primitive instinkter, hvor de pragtfulde hunløver er hele grundlaget for, at klodens bestand af løver kan fortsætte. Hanløverne er i den sidste ende ikke andet end en regulær parringspartner, et handyr, som hun bruger til en gang ny graviditet, når hun er i brunst efter at have sendt det sidste kuld unger af sted som voksne i livet på Afrikas slette.
Hun skaffer oven i købet føden til ham og ungerne.
Vi mennesker kan i kraft af intellektet træffe nogle individuelle valg, mens hanløverne og hunløverne på Afrikas slette aldrig har haft muligheden for at udvikle en følelsesmæssig intelligens, hvor de kan erklære sig homoseksuelle eller lesbiske med deraf følgende unaturlige konsekvenser, når det drejer sig om at sætte unger i verden. Her dur filosofien med konen og æggene ikke. Nej, løverne følger deres naturlige instinkter, selvom løvinderne i Afrika i dag har udviklet stærke følelser og evner til at holde familiemæssigt sammen uden hanløven.
Hvad så med menneskehedens fremtid?
Tja, store dele af jordens befolkning lever stadig i deres egen stammekulturer som dyrene på den afrikanske slette, hvor begreber som familie- og børneplanlægning overhovedet ikke eksisterer i relation til menneskets opbyggede intelligens med chancen for en pragmatisk tankegang, der trods alt giver mulighed for at træffe nogle valg med hensyn til social og økonomisk samt menneskelig opbygning af en livscyklus.
Men …
Uanset hvordan man vender og drejer livets fantastiske cyklus for os mennesker er det en helt klar ubestridelig kendsgerning, at I kvinder er psykisk stærkere end alle os mænd. I bærer rundt på vores unger i jeres maver gennem ni måneder. I gennemlever den enorme fysiske smerte, der følger med fødslen af et lille nyt barn, der ser dagens lys på denne jord. I passer og plejer vores børn, og I er hele grundlaget for, at vi mænd overhovedet kan lære at føle kærlighed.
Som udgangspunkt er det naturligt for jer kvinder, at give jeres børn al mulighed kærlighed, ømhed, nærhed, varme, hengivenhed, tryghed og opvækst, så de kan klare sig i livet som voksne mennesker. Egentlig behøver I slet ikke os mænd til andet end parringen, som det er tilfældet med hunløverne. Hvilket jo også dokumenteres af de mange lesbiske kvinder, der ikke vil lade sig befrugte af en mand, men i stedet vælger donorsæd eller anden videnskab for at blive gravide.
I kvinder er menneskehedens eksistensgrundlag.
Derfor har Bjarke Talamona sgu ret, når han noterer sig, at kvinder i den sidste ende styrer hele ”showet” i dagligdagens livscyklus for menneskeheden på denne klode. I hvert fald i et moderne og oplyst samfund som Danmark, der oven i købet gennem de sidste 40 år har forventet af sine kvinder, at de også skal tage del i arbejdslivet og være med til indtjeningen af landets bruttonationalprodukt, selvom mere end 60 % af dem meget hellere vil gå derhjemme og passe mand og børn.
Netop derfor er det så vigtigt, at kvinder altid er i kontakt med deres feminine værdier. Ingen heteroseksuel romantisk mand har lyst til en ”maskulin” eller ”dominerende” kvinde i sit liv. Hvad enten man har børn sammen eller ej. Men alle mænd skal bare lære at forstå, hvor vigtigt det er anno 2008, at respektere kvinden som en ligeværdig partner i alle livets daglige sociale og økonomiske samt menneskelige forhold al den stund, at så går det hele meget bedre med følelserne.
Så bliver kvinden mild og my og kærlig for alle mænd.
Hvis man som mand viser kvinden respekt og ligeværdighed, ja, så fremelsker man helt automatisk de vidunderlige sider i hendes krop og sjæl, der skaber lysten til forelskelse, romantik, hengivenhed, ømhed, nærhed, varme og tryghed gennem et langt liv i medgang og modgang. Kort og godt får man på denne måde lokket hendes bedste feminine sider frem – med deraf masser af lyst fra hende til lykkelige erotiske stunder med ”underdanighed” og ”underkastelse” for sin mand.
Brug intellektet i stedet for de dyriske instinkter.
Så kan man opleve den ultimative kærlighed, som er mulig mellem alle vi mænd og kvinder på grund af vores medfødte og opbyggede intelligens. Nemlig den ægte hjertevarme følelse af dybt fællesskab og samhørighed. Hvilket forhåbentlig smitter af på vores dejlige afkom. Men det står helt fast, at uanset hvor meget vi mænd ”puster” os op i hverdagen, så er det alene det pragtfulde hunkøn, som er livets salt på denne jord og den egentlige ”showmaster” bag menneskets livscyklus.
Må Gud og Allah velsigne alle jer kvinder.
Brockdorff
January 14, 2008 at 11:52 am
Al denne manipulation af mænd hører fortiden til, da kvinden var afhængig af manden, økonomisk, socialt. Idag er der da ingen der har tid til den slags. Måske er der nogen der har set for mange italienske film med Sophia Loren og Marchello Mastroianni, men de blev lavet for ret så mange år siden, og der er sket noget siden da. Men ofte bliver man jo hængende i fordums illusioner af den ene eller anden årsag.
Og så alle disse teoretiske forslag, det ene mere pompøst og ja, undskyld grinagtigt end det andet, for andet kan jeg ikke opfatte det som. Og Ole, du gir mig længdeskræk.
Men det kunne da være interessant med nogle renoverende indspark og tanker omkring alt det ovenstående.
Fransen
January 14, 2008 at 6:47 pm
Fransen, du overrasker mig virkelig på det menneskelige plan med din kommentar 1606, når du lige ud ad landevejen skriver, at mænd som Bjarke Talamona og jeg er grinagtige personer, blot fordi vi i dette debatforum skriver vores ærlige holdninger til, hvordan kærligheden mellem vi mænd og kvinder kunne fungere bedre.
Årsagen til min overraskelse over dine skrevne ord?
Tja, jeg kender ingen normale mænd og kvinder med ægte følelser i denne verden, der ønsker at blive grinet af, når de i et debatforum eller i en “stue” med andre mennesker, seriøst og afslappet udtrykker deres mening om, hvordan noget så dyrebart som kærligheden imellem mennesker kan fungere optimalt.
Kender du nogen, Fransen?
Brockdorff
January 14, 2008 at 9:47 pm
Når man stikker næsen frem på et offentligt forum må man indstille sig på at få svar på tiltale. Det er nu en gang vilkårene.
Al den alvor går lidt over gevind, it’s only a blog…
Fransen
January 14, 2008 at 11:48 pm
Ole Brockdorff skrev:
” Derfor har Bjarke Talamona sgu ret, når han noterer sig, at kvinder i den sidste ende styrer hele ”showet” i dagligdagens livscyklus for menneskeheden på denne klode. I hvert fald i et moderne og oplyst samfund som Danmark, der oven i købet gennem de sidste 40 år har forventet af sine kvinder, at de også skal tage del i arbejdslivet og være med til indtjeningen af landets bruttonationalprodukt, selvom mere end 60 % af dem meget hellere vil gå derhjemme og passe mand og børn.”
60%???? Hvilke 60%? Hvor har du det tal fra; mener du at over halvdelen af alle kvinder hellere vil gå derhjemme og passe mand og børn?
det tror jeg simpelthen ikke på.
Jeg kan jo selvfølgelig kun give dig ret i, at mænd børn forstå hvor vigtigt det er at respektere kvinder som ligeværdige partnere i livets sociale, økonomiske og menneskelige forhold – det går i øvrigt begge veje!! (fy skamme til de kvinder der tager udgangspunkt i at mænd ikke kan finde ud af at passe børn m.m.)
Og jeg kan love dig for at jeg *elsker* at tage imod min kæreste når han kommer hjem fra en lang dag på arbejde og kysse ham i nakken og lave god mad til ham (dette var ikke sarkastisk).
Men jeg synes ikke du er så klar i din opdeling. Hvis jeg som kvinde er hvad du kalder feminin og i kontakt med mine feminine egenskaber – betyder det så at jeg samtidig ikke kan være bestemt, direkte, selvstændig og kræve ligeløn?
Jeg er skam ikke imod begreberne feminin/maskulin, men jeg finder dem alt alt for unuancerede når de står alene som en polariseret rigid dualisme, og det synes jeg alt for nemt de gør når vi diskutere om mænd, kvinder og livet.
Vissing
January 15, 2008 at 12:00 am
Helena Vissing, som replik til din kommentar 1609 kan jeg kun sige, at tallet med de omkring 60% af Danmarks kvinder, der i dag hellere vil gå hjemme og passe mand og børn, stammer fra en større undersøgelse hos Socialforskningsinstituttet for et par år siden.
Anno 2008 er langt de fleste ægteskaber og parforhold afhængig af lønindtægt fra begge parter. Men hvis titusinder af mandlige og kvindelige lønmodtagere kunne leve fornuftigt af den enes indtægt, ville rigtig mange kvinder i dag vælge at være hjemmegående husmødre.
Se dig omkring.
Brockdorff
January 15, 2008 at 3:47 am
Uanset hvor mange kvinder det er som gerne vil gaa hjemme saa synes jeg det er kedeligt at familier som gerne vil have dette valg alligevel ikke kan tage saadan et valg pga anno 2008.
Der skrives mangt og meget om hvor boernevenlige DK er med de bedste forhold osv men det er nu engang udfra en samfundsmodel hvor samfundet i den sidste passer paa boernene.
Ok der er god barselsorlov osv men efter dette saa kommer Staten Danmark og passer boernene 🙂
Der var ogsaa en god udsendelse i USA i sidste uge paa ABC’ 20/20 kaldet:
“Denmark: The Happiest Place on Earth”
Jeg kunne ikke fejle udsendelsen’s punkter men det var alligevel lidt af en kontrast til den virkelig som jeg oplever hos venner og familie naar jeg tager til DK og besoeger dem.
Saa er det brok over skatten, loenen, det offentlige man hoerer samt at man ser dem totalt stresset ud over at de ikke har tid nok til det hele naar begge arbejder og samtidig ogsaa skal naa at tage til haandbold og badminton samtidig med at organisere om den anden eller venner eller familie skal se efter boernene den aften
Jeg bliver helt stresset af at se dem.
Er det mon dem som siger at DK er det bedste sted paa jorden eller er det noget vi stadigvaek bilder os selv ind eller hvordan?
Jeg har laenge undret mig over netop dette at danskerne (maaske kun Kbh) er saa totalt stresset og boern ligner mere og mere et sidestykke.
Dog kender jeg ogsaa andre som er villige og har midler til at tage sig mere af deres boern og den foerste gruppe er bestemt ikke lille.
Har jeg ret, er jeg totalt forkert paa den eller?
J
January 15, 2008 at 4:49 pm
Jeg vil bare lige tilfoeje, at basere et forhold paa forelskelse giver ogsaa meget store probelmer – fx vis man, somd et ofte et tilfaeldet, forelsker sig i en, som i det laengere loeb er helt umulig at skabe et holdbart liv med.
Det er jo forelskelsens natur, at man er aldeles ude af stand til at se den andens svage sider, gerne i helt op til 2 – 3 aar, hvis det er en alvorlig en af slagsen, og naar man saa ser dem, naar rusen er ovre, skal man saa gaa sin vej? Eller skal man slaa sig til taals med, at fabeldyret bare er et almindleigt mennekse, som maaske ikke engang har alle de haandfaste kvaliteter man gerne vil have i en saakaldt fornuftig mage, og saa make the bets of what you’ve got?
Eller tror du paa, at man kan blive ved med at avere forelsket hele livet, paa et elelr andet plan?
Hvis man saa forlader der falmede fabeldyr, skal man saa naeste gang satse paa at gaa ud med en indkoebsliste, og soerge for, at det fundamentale er i orden, soom lib eralisten, eller skal man vente paa endnu en sing-booom forelskelse, som saa IGEN vil falme?
Johansen
January 15, 2008 at 7:59 pm
– altsaa, det jeg mener er, at NETOP kravet om forelskelse kan goere, at man gang paa gang vaelger forkert, fordi forelskelse er saa totalt ulogisk, og man i principet kan falde for hvem som helst.
Johansen
January 15, 2008 at 8:04 pm
Halløj,
tak for diskussionerne – bare diskutér videre.
Ang. kommentarer om it’s just a blog: Jamen, det er det da, men dem, der virkelig gerne vil diskutere de her ting, skal da sige det de lyster. Det er jo derfor, at den er her.
Marie: Jeg er helt på det rene med at basere et forhold udelukkende på forelskelse er risky business, men hvad er alternativet? Skal det ikke være udgangspunktet? Vi har jo i realiteten ikke behov for hinanden, så derfor må vi FØLE for at blive sammen. Ikke fordi jeg nødvendigvis synes det er godt(det er faktisk meget besværligt og krævende), men det er nu en gang sådan udviklingen er gået efter vi er blevet så godt som ligestillede.
C.
Hotdok
January 16, 2008 at 11:04 pm
Sälvklart har vi ikke ‘brug’ for hinanden for at få mad på bordet eller beskyttelse eller en til at passe vores unger, på samme måde som før i tiden.
Men jeg vil alligevel argumentere for, at vi har brug for hinanden til en del andre ting: At være enlig forældre er hårdt og de fleste vil nok mene, at det er ideelt at være to om den store opgave det er at opdrage børn. Selv uden børn vil jeg mene, at vi alle har et behov for nærhed, tryghed og en lind strøm af omsorg, som man kun kan få i et fast forhold, hvor man indgår en aftale om, at passe på hinanden, at stå ved hinanden ’til døden jer skiller’ – selvom det så ofte bliver en advokat der står for det, længe før man når til døden.
Det er vel derfor, at man som single bliver ved med at lede? Fordi man ikke vil være den sidste ensomme, når den dag kommer, hvor man ikke længere kan score hvem man har lyst til, eller når de fleste omkring er faldet til ro i et forhold. Fordi man, på et eller andet plan, ønsker tosomheden.
Vi ahr slået fast, at følelserne ikke er nok til at bære et forhold igennem fra start til slut, når forelskelsen falmer, ikke? Hvis det er sådan, bliver man nød til at basere forholdet på noget andet – venskab, loyalitet, tillid, fællesskab.
Spørgsmålet er så, om man gør klogest i at basere det på solide kvaliteter til at begynde med, eller om man skal gå efter sommerfuglene, og så forsøge at skabe et solidt forhold af, hvad der bliver tilbage når sommerfuglene er borte?!
johansen
January 17, 2008 at 11:58 am
Marie,
Jer er enig i at foelelser ikke er nok til at baere et forhold.
Jeg tror man boer starte forholdet udfra foelelserne og derefter er det vigtigt at begge parter hurtigt begynder at laegge “actions” bag deres foelelser, altsaa at vise at de virkelig mener hvad de foeler.
Hvis det ikke sker vil man vel mene at foelelserne ogsaa daler og saa ved man vel at forholdet ikke holder mere. Eller ?
Omvendt vil jeg saa mene at hvis det sker saa danner man jo netop andre kvaliteter som tillid (et bedre ord paa engelsk er ‘integrity’ som er dybere end ‘trust’).
J
January 17, 2008 at 12:45 pm
Det det i virkeligheden handler om er at når kvinder skjuler deres sårbarhed med agression og direkte styring påtager de sig et maskulint træk.
Det er som yin yang. Vi kan ikke alle være svage følelsesmæssigt og spille stærke. Lad manden være svag følelsesmæssigt og kompensere ved at spille stærk og lad kvinden vise sårbarhed og være stærk følelsesmæssigt.
På den måde støtter man hinanden på en mere dynamisk måde end at vi glemmer sårbarheden i kampen om hvem der er mest svag(styrende og agressiv)
Talamona
January 21, 2008 at 1:22 pm
Problemet er at kvinderne spiller stærke for at skjule deres sårbarhed. Det er på ingen måde sexet eller tiltrækkende.
At vi mænd skjuler vores sårbarhed bag agression og direkte dominerende adfærd er en del af den maskuline natur. ligeledes er det kvindelig natur at være mere sårbar udadtil uden at det betragtes som svaghed. Når kønene bytter roller bliver temmelig utiltrækkende.
Mænd der flæber over deres følelser og har brug for konstant beskyttelse af kvinden eller bruger “hvad synes du skat” som et mantra eller kvinder som spiller jernladies for at skjule deres sårbarhed er direkte pinagtigt og ynkeligt.
Talamona
January 21, 2008 at 11:28 pm
Saa maend SKAL skjule deres saarbarhed, mens kvinder SKAL staa ved den, Bjarke?
Der er ikke meget frihed til det enkelte individ efter din skabelon koensrollemodel, er der?
Det er jo netop det koensrolletyrani vi har forsoegt at slipe af med siden de foerste kvindeoproerere kom til, og mange maend har da ogsaa vaeret glade for deres mulighed for ikke bare at vaere en stereotyp machomand.
Vi kan nok ikke stoppe katten tilbage i saekken, Bjarke, nu tror jeg, at det gaelder om at finde nye maader at vaere sammen paa, individer og koen imellem, ikke at forsoege at spole tiden tilbage.
Endelig handler ovenstaaende diskussion vist ike om koensroller, men derimod om muligheden for livsvarig kaerlighed – set i forhold til individet, ikke til koennet.
johansen
January 22, 2008 at 5:24 pm
Camilla: kom til at taenke paa, at det maaske ahr at goere med at laere sig selv at kende – dvs. at kende sine egne behov. Hvis man dybt inderst inde erkender, at man IKKE har brug for tosomheden, at man faar alle sine vigtigste, mest basale behov opfyldt som single, saa har du nok ret i, at saa er det eneste der kan binde en sammen foelelserne. Den logiske konsekvens af en saadan situation maa saa vaere seriel monogami, fordi den eneste eksistensberettigelse for et forhold er forelskelse, som jo som bekendt ikke kan vare hele livet.
Hvis man derimod erkender, at man er et mennekse som har et grundlaeggende behov for tosomhed (som den type person jeg beskrev i min foerste kommentar, som har brug for omsorg og foelesen af vedvarende naerhed fra den samme person) saa er den logiske konsekvens at man vil vaere i stand til at finde sig i en masse, for at faa et forhold til at fungere – at man maaske er mere egnet til at faa et forhold til at fungere?
johansen
January 22, 2008 at 5:33 pm
Marie, det gælder først og fremmest om at kende dig selv – find selv et bedre ordvalg – og dine behov, først da kan du finde ud af, hvad du vil her i livet, hvad enten det gælder tosomhed eller ensomhed og alt andet. Hvad vil du ha? Hvad skal fylde i dit liv? Begynd med dig selv, for hvis du ikke har check på dig selv, så er der andre der får det, og det er jo det, vi skal undgå. Bli herre og dame i eget hus først.
Forelskelse varer ikke længe og skulle gerne glide over i det vi kalder hm, kærlighed.
Nu er vi så ved de dyre ord: kærlighed, troskab, forelske osv. Men lige meget hvordan det går så husk på, at du er den eneste, den absolut eneste, der styrer dit liv, det er dig og kun dig, der kan sige fra og til. Derfor er det så hulens vigtig at have styr på dig-selv.
Lyder det ånsvagt. Ja, måske, men prøv at tænke over det, gi det en chance.
Fransen
January 22, 2008 at 6:49 pm
Hej Fransen og Marie,
det er jo så rigtigt alt det der, men er vi nogensinde ‘klar’ til at indgå i et forhold? Det er jo netop også i et forhold, at man lærer sig selv at kende.
Selvfølgelig skal man gøre op med sig selv og sine behov. For mit eget vedkommende bilder jeg mig ikke ind, at jeg kan leve i et forhold alene pga. af følelserne, men OGSÅ fordi jeg har et behov for et andet menneske i mit liv. Sådan helt grundlæggende er det lidt kedeligt i længden at være single.
Men alligevel ikke et forhold for enhver pris – og det er måske humlen, når man ikke sådan liiige finder en partner igen. At man godt kan klare sig foruden, som regel udmærket, selvom man/jeg savner det.
Ligeledes er jeg dødtræt af at høre, at man skal være ‘klar’ til et forhold – hvad betyder det egentlig? Mange forhold bliver til på nogle ret absurde udgangspunkter. Fx midt i en kærestesorg/sorg over et andet menneske, skilsmisse, fyring, generelle skift i livet – m.m.
Hvornår får man styr på sig selv? Måske i det øjeblik man erkender, at man ikke ved noget?
C.
Hotdok
January 22, 2008 at 8:12 pm
Måske skulle du holde op med at høre på, hvad andre siger og i stedet lytte til dig selv.
Fransen
January 22, 2008 at 8:45 pm
Man er aldrig ‘klar’ til et forhold, tror jeg, men man kan være mere eller mindre ivrig for at finde et, og for at få det til at fungere.
Måske er det så banalt, at det bare handler om VILJEN til at finde kærligheden, og til at blive sammen med et bestemt andet menneske. Denne vilje er så afhængig af en masse faktorer – ens personlighed, nuværende fysiske, psykiske, sociale og økonomiske situation, opvækst, værdier, drømme etc etc.
‘den eneste ene er den man kan og vil elske’
siger Johannes Møllehave – tror, der er meget sandhed i det – sommerfuglene er der hvor man opdager at man KAN elske den anden, så er det viljen, der skal få det til at holde.
johansen
January 23, 2008 at 6:02 pm
Joeh, behov og alt det dersens – jeg tror måske, at især tøserne (jaja, det er bare min erfaring, ik?), skal bruge lidt tid på at vurdere forskellen på behov, krav og ønsker; det er så nemt at være kritisk over for en would-be kæreste (eller noget), hvis man kan bedyre at man har “behov” for ditten eller datten.
Begrebet “behov”, synes jeg, er lidt mere basalt og enkelt, sammenlignet med krav og ønsker – de sidste to ting er vist mere sådan noget, man finder på folks shopping-liste for et mere eller mindre fiktivt good life, mens behov er noget lidt mere tungtvejende, man ikke skal smide omkring sig for et godt ord.
– og så er behov heller ikke carte blanche til at være stivnakket (og langt mindre en håndgranat, man kan smide ind i enhver diskussion eller uenighed og udradere al modstand med); man kan godt opleve ting som behov, der – ved nærmere eftertanke – kan vise sig at være urimelige eller destruktive for én selv, fordi følelsen af netop dét behov er opstået på en uheldig måde (som f.eks. et “behov” for at ens partner gør detaljeret rede for sin gøren og laden, fordi man er blevet røvrendt af en tidligere partner – det er jo, ret beset, ikke den nuværende partners problem, men dit eget).
Anywhoo, jeg synes diskussioner om kærlighed, at være sammen og alt det, har en uheldig tendens til at ende i, hvad man vil have, ønsker sig og har “behov” for – hvor er det lige, tankerne om hvad man vil og kan give, og hvorfor man vil være sammen (det er vel forhåbentlig lige så meget for at være noget for nogen som for at få og opnå noget) er blevet af…?
Møllehave-citatet er skam yderst fint – men hvis man, måske uden at være særligt bevidst om det, stiller det op som
“…den man kan og vil elske” = den person, som opfylder alle mine krav, ønsker og mere eller mindre velfunderede behov
så bliver det bare pseudo-romantisk ævl, der fungerer som en poetisk skalkeskjul for ens egen egoisme…
Jj
January 23, 2008 at 11:17 pm
– den er en poetisk en, den…
Jj
January 23, 2008 at 11:19 pm
men ‘den man kan og vil elske’
betyder jo slet ikke den der saetter kryds i alle kasserne paa indkoebslisten, men den man kan BLIVE FORELSKET I – den man er i stand til at have dybe foelelser for – og de er sgu ikke saa overfladiske at de lader sig reducere til en liste, det har vi jo netop slaaet fast tidligere, ikke?
saa kommer det med at ville elske, og den man VIL elske taenker jeg, er den man beslutter sig for man vil satse paa og lade muligheden for kaerlighed blomstre og kaempe for den til aller allersidste blodsdraabe, fordi man VIL vaerne om og bevare den mulighed for kaerlighed man har fundet.
johansen
January 24, 2008 at 1:54 am
for at forklare ordentligt: for mig at se er viljen til at elske et andet menneske ikke funderet paa om det imoedekommer alle krav og behov, men paa ens egen vilje,paa det tidspunkt i livet, til overhovedet at elske nogen, dvs. til at skabe et forhold.
johansen
January 24, 2008 at 1:56 am
– saa man skal altsaa vaere heldig for at en man kan elske kommer paa et tidspunkt hvor man har viljen til det – og endnu mere heldig, modig og viljefast, hvis den vilje skal vare resten af livet!
johansen
January 24, 2008 at 1:59 am
Det med at kunne elske et andet menneske af hele sit hjerte gennem et langt liv, og dèt at finde den rigtige, er måske slet ikke så svært at finde ud af, hvis blot alle mænd og kvinder altid vil have disse smukke ord i baghovedet og bruge det som filosofi i hverdagen:
Livet er nu èn gang så
Alle vi det lære må
Det vi ønsker mest
Sjældent sker
Fik vi alt fra første færd
Uden kampe og besvær
Ønsked` vi os blot
Endnu me`r
Men på livets lange vej
Skuffelserne melder sig
Lærer os beskedenhed
Smil – og vær glad derved
Livet er nu èn gang så
Alle vi det lære må
Det man højest ønsker sig
Når man ej
Teksten stammer fra den herlige danske musicalfilm “Sommer i Tyrol” fra 1964 med Susse Wold og Dirch Passer. Men også Peter Malberg, der spillede en pragtfuld rolle som den østrigske kejser, hvor han skrev netop dette smukke vers ind i kromutter Josefines gæstebog.
Alle kan bruge disse ord til noget positivt i livet.
Brockdorff
January 24, 2008 at 2:34 am
Paa en importeret Ga-jol aeske kunne jeg i dag laese foelgene:
“Livet har laert os at kaerligheden ikke indebaerer at man sidder og stirrer paa hinanden, men at man sammen kigger paa det samme.”
Interessant 🙂
J
January 24, 2008 at 2:28 pm
Kaerlighedslivet er reelt enkelt. Kun forventninger og omgivelserne goer det kompliceret. Survival, liberty and choice er en svaer balance, siger de kloge maori´es. Andre siger, at kun i kriser finder du din aegte sjaele-mate. Lad den indre svinehund bevidst spille med i 3 aar og den som holder ud er din for evigt. Tag nogle chancer – og vær varsom for Verden er fyldt med whimps, men slip toejlerne og du vil ledes på rette vej. Lad livet vaere din skaebne. Det er ikke svaert. Happy hunting….
Hamberger
January 27, 2008 at 5:05 am