Kan kvinder med sæd i ansigtet være frigjorte?

Kvinder, hvorfor finder I jer i porno?, spørger den 26-årige ’Andreas’ kvinderne om.

Medvirker vi alle i en pornofilm?, spørger Marianne Eilenberger om.

Du er sgu da en “slut“!, konstaterer den pæne unge mand, der først kaldte mig et ”Rousseausk naturbarn”, dernæst “Elvira Madigan’sk”. Og dernæst igen “den ensomme vandrer af en pige i bikini, man kan være så heldig at møde på en øde strand”. Og så en “tæve”. På engelsk. Da vi havde vores ’snak’ om det, vi havde gang i, var mere knald eller fald – ned til hvor der også er følelser og ikke kun lir og ballade.

Lad det være sagt med det samme: Jeg tror, jeg er stået af ræset med at kritisere de 30 something herrer for deres manglende modenhed. Der skal to til en tango og alt det der, og det glemmer Marianne Eilenberger måske i sin kronik i Politiken i sidste uge, der egentlig ikke handler om de +30-årige drengerøve (selvom de er en oplagt målgruppe), men om pornografi. Udelukkende set fra kvindernes vinkel. Eller med det øje, at det er mændene, der bestemmer hvor skabet skal stå og hvad der skal være i det af spændende legetøj og nye frække partnere.

Den altid liderlige mand

Enhver, der læser bare et par aviser om året, uanset om det er Ekstra Bladet eller Jyllands-Posten, ’ved’ nu, at: mænd er visuelle, vil have mere sex end kvinder, vil prøve hvad som helst på et lagen, vil se sig om efter en ny eller en supplerende partner, hvis deres ’kvinde’ ikke vil levere hvad som helst på et lagen, har ret til at forvente en endeløs strøm af visuelle seksuelle stimuli, såsom poledance på en almindelig natklub og korsetter på kæresten, skal ’belønnes’ med blowjob, ikke bør holde sig tilbage for at foreslå deres kæreste en trekant med hendes lækreste veninde. Kort sagt, at mænd helst skal leve i en fortløbende pornofilm, hvis de skal være tilfredse.

Skriver Marianne Eilenberger i sin kronik.

“Yep! Sådan, er dét!”, tænker jeg. Og endnu mere rigtigt:

Forskellighed … ?

Underligt nok ligner rigtige kvinders lyster mændenes til forveksling, hvis man skal tro medierne. Opmærksomme læsere har for eksempel i aviser kunnet læse, at kvinder: elsker at gå i frækt undertøj, elsker analsex, gerne ’vil tages’ uden at blive spurgt, er vilde med pigesex og så videre og så fremdeles.

At kvinder i virkeligheden vil have sex som i en pornofilm. Hvilket utvivlsomt alt sammen er rigtigt nogle gange for nogle kvinder og helt forkert andre gange for de samme kvinder, og det samme gælder sikkert for mænd.

Hvad der derimod kan undre, er, at hvis alle disse ting er sande – hvordan kan man så samtidig fastholde, at mænds og kvinders seksualitet er afgrundsdyb forskellig?

Lige præcis!

Kvinders perfekthedstyranni

Men HVORFOR understøtter kvinden så manden i at, hun skal være vild med sport i toeren, drømmer om trekanter med og uden pisk, når hun dukker op til sine stævnemøder, flænset som en glat mis, nylakeret, nyskrubbet, nyredt, nymakeuppet, lækker, smækker, så langt ind i sjælens fernis øjet rækker?

Kvinders perfekthedstyranni, understøttet og holdt om, nurset, plejet og passet af kvinderne selv i skoven af enslydende dameblade og kvinders selvkrav, er som skabt til pornoficeringen af soveværelset, som var det Mik og Susse, der holdt hinanden i hånden.

‘Andreas’ ødelagt af porno

“Som ung mand er det selvfølgelig rigtig spændende med alle de kvinder og al den sex. Men jeg har haft nogle virkelig dårlige oplevelser med porno. Det ødelægger på en måde mit forhold til mine kvindelige venner, for jeg har en masse billeder i hovedet af, at kvinden skal være fræk og gøre bestemte ting, og de kører rundt i min underbevidsthed, når jeg er sammen med en smuk kvinde. Så bliver hun en ting, der skal tilfredsstille mig, i stedet for at være en god, ligeværdig ven”, siger ’Andreas’, der er den unge mand, Politiken for nylig har talt med og som Marianne Eilenberger henviser til i sin kronik.

Som klummerist er det jo mig selv jeg skal bringe i spil, og selvom der efterhånden er mange af os her på nettet, kvinder altså, der skriver os hudløse i frustration over det moderne kærlighedsspil til irritation for flere (en del mænd, lader det til), så læs alligevel. Læs Marianne Eilenberger og bedøm om hun har ret. Læs artiklen med ’Andreas’ og bedøm om han har ret. For det er ikke kun livstilssludder, det her. Det handler lige så meget om, ser det i den grad ud til, hvordan mænd og kvinder har navigeret sig langt væk fra hvad det vil sige at være et menneske. Og som måske er en bedre forklaring end at mænd i 30’erne er nogle barnerumper og kvinder i 30’erne er forkælede prinsesser i catsuits.

9 år, 13 mænd og en masse perfekte kvinder

Fra min egen statistik af de 13 mænd jeg kan regne mig frem til det er blevet til her de seneste 9 år som fisk alene i vandet, har de 10 af dem været optaget af:

1) Hvorvidt jeg var promiskuøs eller ej. Dækket ind under prædikater som femme fatale, frækkert, flabet og så her sidst ’slut’. Hvilket jeg mere ser som et behov for at, kvinder skal leve op til mænds forestillinger om, at som det ser ud på film, billeder og lignende, jamen, sådan ser det også ud i virkeligheden. SAMTIDIG med at hun gerne må være en ‘ordentlig pige’. Men alligevel – når hun vakler, føler, giver sig halvvejs til kende, så vakler mændenes forestillingsverden også, og så er det bedre med kategoriseringer, så vi kan forblive i hver vores kasse af verdensbilleder.

2) Porno: Enten bekendes, der kulør ret hurtigt, ofte i en bisætning. ”Porno – jamen, selvfølgelig ser jeg porno, og hey må jeg komme i dit ansigt?”, eller så sniges teknikkerne ind ad bagvejen, som synes mere påsmurte end udtryk for en reel hengivelse.

I de 9 år, jeg har været fisk blandt en masse alene-sild derude, så kan jeg kun komme i tanke om få kvinder, der ikke på en eller anden måde er optaget af: Godt hår på hovedet, meget lidt hår forneden, pæne negle, lækkert tøj, dufte, krop i orden uden for lidt eller for meget, smækre, lækre og helt i orden, trimmet, plejet og kørt i stilling. Har vi franske negle, så er den helt hjemme: Så ligner vi alle lidt Jenna Jameson, selvom vi både læser skønt og fint litteratur og orienterer os her og der og alle vegne.

Jeg ved selvfølgelig godt, at ræsonnementer afhænger af optikken, hvorfra ens liv beskues og vi hverisær tiltrækker noget bestemt. Jeg har nok en vis flair for Don Juan-typen, der lettere fascineres og besnæres end han reelt elsker. Som min lesbiske franske veninde på nettet, der gang på gang synker med hjertet ned på bunden over heteroseksuelle kvinder, der synes hun er så spændende at sætte fingrene i, men alligevel vælger en mand i sidste ende.

Men er det pornoen i bred forstand, de herrer og damer, billederne af villige blondiner med sæd i munden, forestillingerne om trekanter, pigesex, analsex – tilsat en god gang kvindelig perfekthedstyranni fintunet og udviklet igennem de seneste 30 år – der er med til at skabe miseren?

Når en oplyst, veluddannet, pæn, sød mand på ens egen alder, glad for følsom fransk filosofi og porno og det der ligner, overdynger en med komplimenter, holder i hånd og kysser, men ender med at kalde en for slut, selvfølgelig kun for ’sjovt’,  lige da det er ved at være slut, efter der er blevet givet efter for lidt lir og ballade på lagenet og følelserne skal blottes, så er der noget galt. Især når han også har sagt:

”Jeg vil så gerne have en ligeværdig partner.”

Det lyder som en ligning, han aldrig vil få til at gå op. Og det lyder som en ligning, jeg heller ikke kan regne med at have tjek på, så længe jeg forsøger at være perfekt i vor allesammens pornofilm.